Ved siden af den direkte støtte til musikbranche- og musikere, stimulerer MXD eksporten gennem større målrettede eksportfremstød.
MXD har valgt at fokusere størstedelen af sine projektressourcer på konceptet SPOT On Denmark™. Konceptet, der oprindeligt er udarbejdet af ROSA – Dansk Rock Samråd, har allerede vist sin slagkraft med mange solide resultater.
SPOT On Denmark™ - pull i stedet for push MXD tror ikke på det stort anlagte nationale fremstød, der baseres på en push-strategi – hvilket jo dybest set er en antagelse om, at vi har fuld vished om, hvilke kunstnere der er af interesse for et givent marked. SPOT on Denmark™ bygger på en pull-strategi, hvor vi engagerer det pågældende eksportlands branche og lader dem beslutte, hvilke kunstnere der bør medvirke i SPOT on Denmark™ i deres land. Dette har en række åbenlyse fordele:
- vi får udvalgt de kunstnere, der har størst potentiale på det pågældende marked.
- branchen på eksportmarkedet føler et medejerskab af fremstødet og involverer sig aktivt i det.
- MXD udøver ikke smagsdommeri – det er markedskræfterne, der udvælger de pågældende kunstnere.
Udvælgelsen kan ske på flere forskellige måder:
I 2007 var DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber involveret i SPOT On Denmark @ Bruxelles, idet 15 selskaber fra DUP hver især nominerede én kunstner til en pulje, hvorfra en belgisk jury bestående af presse og branchefolk udvalgte kunstnerne til fremstødet.
I 2008 blev mere end 40 branchefolk fra Benelux-landene fragtet i bus til SPOT Festival i Århus. På vejen hjem blev der afholdt en afstemning, hvor branchefolkene besluttede, hvilke danske kunstnere, der skulle medvirke i efterårets SPOT On Denmark™- fremstød i Holland, Belgien og Luxembourg.
SPOT On Denmark™ - Et brand for eksporten af dansk musik. MXD samarbejder med ROSA om videreudviklingen af konceptet. Ræsonnementet bag at investere og opbygge et brand er bl.a.:
- Jo mere etableret brandet bliver, des lettere vil det blive at samle de udenlandske aktører omkring det, og des større udbytte får vi af hver investeringskrone.
- Udbyttet vil endvidere blive kontinuerligt forøget af de voksende læringskurvegevinster i produktionen (eller sagt på almindelig dansk: jo mere vi producer den samme ting, jo bedre bliver vi til det, og jo billigere kan vi gøre det).
Brandet har endvidere den kvalitet, at det kobler de ellers løsrevne succeshistorier til nationen, Danmark. Dette betyder, at et enkelt bands succes gennem platformen SPOT On Denmark™, vil styrke opfattelsen af, at den fede musik også er et dansk fænomen. Endelig har brandet den styrke, at det ikke kun begrænser sig til musik: SPOT On Denmark™ har potentiale som en slagkraftig platform for tværindustrielle eksportfremstød, hvilket MXD i samarbejde med ROSA vil søge at udnytte til gavn for dansk kunst og kultur - samt for at tiltrække flere midler til musikeksporten.
Læs seneste nyt på SPOT on DENMARKS blog her.
Læs om tidligere og kommende SPOT On Denmark-fremstød:
Danske aftryk på Reeperbahn Festival, der vil blive husket
Dansk succes til Montreux Jazz Festival
Tredje trin op ad den franske stige
Rockmusikkens version af fransk visit
Franskmændenes danske favoritter
Pænt branche-fremmøde ved efterårets sidste SPOT On Denmark-showcase
Ny Luxemburg-festival markerer sig med flot dansk fingeraftryk
Udsolgt hus: 260 til dansk aften i Bruxelles
Stor forhåndsinteresse for SPOT On Denmark i Bruxelles
Modellen fundet - det første spadestik taget
Det sagde hollandsk branche om det danske fremstød
Medvind i Holland - fire danske SPOT- bands på Nordic Blizzard
850 tiltrukket af den danske musikcocktail i Berlin
|